Padelbaner

Gå til indhold

Padelbaner

Bramminginfo
Offentliggjort af jms i Nyanlæg · 3 september 2022
Tags: anlæg
Fredag d. 02.09.2022, blev Brammings 2 nye padelbaner indviet. Repræsentanter fra Bramming Boldklub og Norlys holdt tale. Sponsorer og hjælpere blev nævnt og takket. Snore blev klippet, og herefter var der pølser og øl/vand til de fremmødte.
Banerne havde faktisk allerede været taget i brug gennem nogle uger, og erfaringerne i den periode viser at der er stor sandsynlighed for at banerne bliver en succes.
Banerne er sponseret af en bred kreds af firmaer og en af sponsorerne har givet navn til banerne: Padelbanerne hedder nu Skjern Bank Padelarena.
Med banerne bevæger Bramming Boldklub, der normalt kun har med fodbold at gøre, sig ind på et nyt idrætsområde.


Tilbage til indhold