S. Ansgar Kirke - Bramminginfo

Gå til indhold

S. Ansgar Kirke

dummy

Da Bramming blev trafikknudepunkt voksede byen og den gamle kirke Sct. Knuds kom til at ligge for langt væk.

Kirkeværgerne ved Bramminge S. Knuds kirke blev 1908 pålagt at fremkomme med planer til anlæg af en kirkegård i tilknytning til stationsbyen; et ønske, der blev gentaget de følgende år. 1912 søgtes om statstilskud til opførelse af en ny kirkebygning på den planlagte assistenskirkegård til afløsning for den gamle sognekirke, og året efter forelå tilladelsen til anlæggelse af begravelsespladsen.
Sct. Ansgar Kirke
Kirken skal for at være kirke ligge det sted, hvor folk bor og færdes. Alt andet er i længden ikke alene besværligt, men forkert. Det var derfor en stor lykke, at en gruppe ressourcestærke borgere en juniaften i 1912 på et til lejligheden indkaldt offentligt møde, nedsatte et udvalg, der skulle arbejde for opførelse af en kirke i den stationsby, der var skudt op med anlæggelsen af den jyske tværbane Lunderskov - Esbjerg i 1874, og i de følgende årtier var vokset i betydning som ramme om et trafikknudepunkt.
Med dette frie borgerinitiativ, der dristigt afsluttede flere års følelsesladede ( og i menighedsrådets første leveår angiveligt : handlingslammende ) debatter mellem det gamle sogn omkring Sct. Knuds Kirke ved Bramming Hovedgård og den nye bebyggelse omkring stationen, undgik Bramming den kirkeligt og folkelige triste skæbne, der er overgået en del andre tilsvarende byer : Mens byen flytter, bliver kirken liggende ( ofte smukt placeret i landskabet, men til gengæld afskåret fra omverdenens liv ) uden at erstattes eller suppleres af en ny det sted hvortil byen flytter.
I løbet af forbløffende kort tid lykkedes det borgerinitiativet at indsamle over 40 %af anlægssummen blandt byens indbyggere, mens ansøgningen om et statstilskud via finansloven blev imødekommet med den resterende del ( 18.500 kr. )

Kirken blev opført 1914-15 under ledelse af arkitekt Harald Lønborg-Jensen, i udkanten af den lidt ældre bydannelse på nordøstsiden af Nørregade, der fra byens centrum løber mod nordvest for længere ude at dreje mod nord i retning af S. Knuds kirke og Bramminge Hovedgård. Indvielsen af den nye kirke fandt sted 12. december 1915.

I tilknytning til kirken er der i 1956-1966 opført en ligkapel i røde tegl, der blev ombygget med høj rejsning i 1977, samt en bygning til kirkekontor i 1985.
Indre af Sct. Ansgar Kirke
Selve kirken består af kor, skib og tårn med et våbenhus ved skibets sydside samt en tilbygning ved skibets nordside. Kirken er orienteret øst-vest med en del afvigelse mod nord.
Det indre af kirken er hvidkalket. Kirkerummet er overdækket med krydshvælv bortset fra våbenhuset og den nordre tilbygning. Kirken fremstår som stort set uændret siden opførslen. Den er istandsat udvendigt i 1968 samt restaureret indvendigt i 1985.
Kirkens inventar såsom altertavle, prædikestol, stolestader og krucifiks er stort set på alder med kirken. Designet skyldes i betydeligt omfang arkitekten Harald Lønborg-Jensen.
Kirkens gamle altertavle
Den gamle altertavle i Sankt Ansgar Kirke har form som en nederlandsk fløjaltertavle. Den er skænket af stiftprovst Peder Julius Petersen i Ribe og er udført af billedskæreren Rasmussen fra Bramminge. Hovedmaleriet er udført af Johanne Cramer Brask (1915-1951) og forestiller Simoeon og Anna. I fløjene er der ti mindre malerier af engle og scener fra Barndoms- og Lidelseshistorien. Træværket er forgyldt. En rød tekst på brun bund lyder: ”Mine Øine have set din Frelse” fra Lukas 2,29-30.
Denne altertavle kan heldigvis stadig ses i kirken. Det ses tydeligt at den gamle altertavle var lavet til kirkerummet og den plads den oprindelig havde.

Der er nu opsat en ny altertavle.
Skærtorsdag 2003 blev den nye, trefløjede altertavle indviet. Den er udført af maleren Arne Haugen Sørensen, og er i stærke akrylfarver, specielt tilpasset kirkens indre. Midterbilledet er et opstandelsesbillede, Guds hænder, der i omsorg omslutter et menneske, som løftes op af den tomme grav. Til højre herfor ses skabelsen (Adam) og til venstre Adam og Eva’s uddrivelse af Edens Have.
Man kan i en stille stund sidde og betragte Adam og Eva der uddrives, og man kan prøve om man kan gennemskue hvilke arme og hvilke ben der tilhører Adam og hvilke der tilhører Eva og hvordan lemmerne er sat fast på kroppene.
Rammen er udført af smedemester Erik Toxværd Christensen, Bramming, og malermester Bent Pedersen, Gørding.
Sct. Ansgar Kirkes nye altertavle
Altersølvet i Sankt Ansgar Kirke er lavet i pletsølv i gotiske former og har følgende indskrift: ”Givet af sognepræst Hougaard og Hustru Bramminge 1915.” Alterkanden har indskriften: ”Kirkeligt Samfunds Kvindekreds 1964” i bunden. Den er i sterlingsølv ligesom oblatæsken.

Alterstagerne i Sankt Ansgars Kirke er 31 cm. høje i barokformer med en klokkeformet fodskaål på kugletær. De stammer formodentlig fra omkring 1700.
Døbefont i Sct. Ansgar Kirke
Døbefonten i Sankt Ansgars Kirke er i sin kerne en romansk døbefont i rødlig granit, men er nyhugget med tovstavsprofil og med ny fod. Den stammer fra en smedje ved Endrupholm og har siden 1969 stået foran åbningen til kirkens nordkapel.

Der er ophængt et kruficiks i korbuen, der er et 1 m. højt galvanoplastisk arbejde.

Prædikestolen i Sankt Ansgars Kirke er lavet i renæssanceformer og består af fem fag med hammerfyldninger med joniske hjørnesøjler. Der er malet et citat fra Luk. 11,28 i forgyldt skrift: ”Men han svarede: ”Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!””.
Prædikestolen i Sct. Ansgar Kirke
Sankt Ansgars Kirkes gamle orgel var et Th. Frobenius & Co fra 1948 med tolv stemmer, to manualer og pedal. Det er tegnet af Finn Ditlevsen i samarbejde med orgelbyggeriet. Det stod på et pulpitur i tårnrummet.

Der er nu kommet nyt orgel der er placeret  på gulvet i kirkerummet.
Det nye orgel, som blev færdiggjort i 2015, er skabt af den lokale orgelbygger, Anders Havgaard Rasmussen.

Orglet i Sct. Ansgar Kirke
Klokken i Sankt Ansgars Kirke er støbt i renæssancestil. Den måler 96 cm. i diameter og bærer indskrifterne: ”Støbt af B. Løw & Søn København” og ”Kommer hid til mig, hører, saa skal Eders Sjæl leve.” fra Esajas 55,3.

Præstetavle
1903 (1915)-1922 Jørgen Frederik Pedersen Hovgaard
1922-1931 Tage Møller
1931-1949 Vilhelm Birkedal Balslev
1949-1975 Ove Juul Christensen
1970-2002 Kristian Bundgaard ( sognepræst i Darum og Bramming) : 12.08.1970 - 31.08.2002
1976-1993 Poul Martin Haahr ( 01.03.1976 - 30.11.1993 )
1987- Bent Olav Mølby Nielsen ( 01.02.1987 - 15.08.2008)
1994- Elise Lind Balslev ( 15.08.1994- )
2002- Michael Wagner Brautsch ( sognepræst i Darum og Bramming 01.07.2002 - 01.11.2009)
2008 - Charlotte Rossel ( 15.08.2008 - )
2009 - Tage Kristian Kristensen (Sognepræst i Darum og Bramming 01.12.2009 - 01.08.2012 )
2012 - Erling Kristensen ( Sognepræst i Darum og Bramming 01.09.2012 - 31.12.2013 )
2014 - Thea Emilie Laukamp Nielsen ( Sognepræst i Darum og Bramming 01.01.2014 - )
Sct. Ansgar Kirkes kirkegård
Kirken ligger omgivet af en velholdt og velanlagt kirkegård. På grund af de flere ikke så pladskrævende urnebegravelser, har det været muligt at skabe parklignende områder. Kirkegården er en grøn oase midt i byen. En tur igennem kirkegården er en naturoplevelse. Smukkest er det nok om foråret hvor alting blomstrer. Der er flere indgange til kirkegården. Der er indgang fra nord/vestenden bag ved idrætshallen. Går man ind denne vej, kommer man først til en lille æblehave/abildgård. Det var egentlig meningen at der skulle have været en meget lille sø her, men vandet siver ned, og i stedet for en sø, er der nu en lille lavning. Udenom er plantet æbletræer, og der er stier man kan følge. Et lille hyggeligt område med bænke. Fra æblehaven kommer man så til selve kirkegården. På kirkegården ud mod Nørregade er der 2 ind/udgange. Den ene fører via en lille sti ind til kirken - den anden fører ind til en lille mindelund.
Mindelunden ved Sct. Ansgar Kirke
Under besættelsen var der en modstandsgruppe i Bramming. Flere af gruppens medlemmer blev tæt på krigens slutning, fanget og sat i tysk fængsel. Den 10. marts blev en gruppe på 7 personer , deriblandt Thue Jensen ( 22 år ), Helge Iversen ( 20 år ) og Hans Silas Nielsen ( 26 år ), afhentet i Vestre Fængsel og ført til Shellhuset. Her fik de forkyndt deres dødsdom og derefter ført tilbage til fængslet og indsat i en speciel celle. Sent samme aften blev de ført til ryvangen, bundet til pæle, og henrettet ved skydning.
Efter befrielsen blev de henrettede henntet hjem til Bramming, og onsdag d. 20. juni ( den dag hvor Helge iversen kunne være fyldt 21 år ) blev de sammen med Robert Pedersen, som 3 dage efter befrielsen blev dræbt ved en vådeskudsulykke, begravet fra Sct. Ansgar kirke. Bramming borgerne havde samlet ind til en mindelund på kirkegården, og den blev indviet søndag d. 27. oktober 1946. Mindelunden er forsænket i forhold til terrænet, og de 4 navnesten for Thue, Hans, Helge og Robert er anbragt efter verdenshjørnerne i et cirkelformet bed. Den store fællessten med et relief af et damoklessværd bærer en inskription forfattet af Erik Balslevs far, pastor Balslev :
" I kæmped og døde for Danmarks ære
Jert minde for evigt velsignet være".
Tilbage til indhold