Esbjerg Museum - Bramminginfo

Gå til indhold

Esbjerg Museum

Esbjerg Museum

Esbjerg Museum er et kulturhistorisk museum. Museet er en del af Sydvestjyske Museer og behandler særligt besættelsestiden og hverdagsliv i Esbjerg.
Der er en fast udstilling og derudover skiftende særudstillinger. Den faste udstilling fordeler sig på 3 temaer.
BESAT - Esbjerg 1943, er en udstilling der behandler besættelsen. Den fiktive "Familien Hansen" tager imod og man kan "hjælpe" familien med dens besættelsestidsdilemmaer - og får derved indblik i nogle af den tids særlige problemstillinger og moralske dilemmaer.
MODSTAND - Esbjerg, Ribe, Bramming, behandler modstandskampen i de 3 byer og i egnen omkring byerne. Man mindes om at mange unge der med ungdommens vovemod og en moralsk indignation tog kampen op mod besættelsesmagten, betalte den højeste pris herfor.
ESBJERG 1900 - 1950, fremviser nogle miljøer fra denne periode. Man kan gå ind til købmanden og se tidens varer på hylderne, man kan besøge tandlægen og man kan besøge en arbejderbolig og en direktørbolig.

Starten
Fra begyndelsen af 30-erne havde Sydvestjysk Samfund og Rotary, arbejdet for et egnsmuseum for Esbjerg, og der nedsattes et udvalg. I 1935 var man kommet så langt med arbejdet at man meldte ud til offentligheden at man ville arbejde for at der blev etableret en zoologisk have og et museum i byen. Det var dog museumssagen der blev lagt mest arbejde i.

Man var begyndt at indsamle genstande - disse befandt sig på loftet på Teknisk Skole.
På Teknisk Skole afholdtes der den 12. maj 1936, stiftende generalforsamling.
Forenenigen skulle arbejde for dels et hjemstavnsmuseum, dels et fiskerimuseum. Denne vel nok lidt mærkelige sammenblanding skal ses i lyset af, at fiskerierhvervet på den tid var Esbjergs absolut største erhverv. Generalforsamlingen havde vedtaget "at virke for Oprettelsen af et museum i Esbjerg (specielt Fiskerimuseum) med egen Bygning". Denne formulering i vedtægterne, skulle senere afstedkomme alvorlig splittelse.
Dagen efter generalforsamlingen, kunne Vestkysten berette at museumsudvalget allerede havde indsamlet 200 genstande og tegnet 120 medlemmer.

Man gjorde de udstillede genstande klar til at blive udstillet når man havde egnede lokaler hertil. Blandt andet skulle marinbiologen dr. Vedel Thåning gøre 54 konserverede fersk- og saltvandsfisk klar til at blive udstillet i akkumularorglas.
Englandsgade 24
Esbjerg Museums første lokaler i Englandsgade 24. Det første katalog som denne tegning stammer fra, indeholdt en detaljeret beskrivelse af udstillingerne.
Lokaler
Den første og største opgave bestyrelsen blev pålagt, var at finde egnede lokaler. Der var flere lokationer i spil, men valget faldt på Englandsgade 24.
!. juli 1941 lejede man 2 lokaler for fem år, af Bruhn. Den månedlige leje var på 120 Kroner.
Lokalerne skulle nu gøres klar - man havde et budget på 3500 kroner til lokaleindretning. Præparaterne (fiskene) kostede 1200 kroner, inventar 1000 kroner, hjemstavnsafdelingen 500 kroner og diverse udgifter beløb sig til 800 kroner.

3 uger efter var man klar til indflytning, og hurtigt herefter var udstillingsgenstandene sorteret og fordelt i lokalerne. Den 28. juli afholdtes bestyrelsesmøde, og bestyrelsesmedlemmerne kunne nu se de nye lokaler. På bestyrelsesmødet blev det besluttet at ansøge kommunen om et årligt driftstilskud på 3000 kroner.

Udstillingen skulle nu gøres klar til offentligheden.
Den 10. november 1941 kl. 11, var der en åbningshøjtidelighed for indbudte gæster. Efter sang og taler sluttede man af med en frokost.

Kl. 13:00 blev museet åbnet for publikum. Den første dag var åbningstiden 13:00 - 16:00.

Åbningstiderne var herefter 14:00 - 16:00 på hverdage og 13:00 - 17:00 på søndage.
Entreen var 50 øre for voksne og 25 øre for børn - uden for de normal åbningstider var entreen det dobbelte.
Indholdet
Hvad kunne man så se for 50 øre?
Det ene rum var en fiskeriafdeling.
Den bestod af en naturhistorisk afdeling med præparater fra salt- og ferskvandets dyreverden samt en kulturhistorisk afdeling med genstande til belysning af fiskeriets og til dels skibsfartens historie.
Der var opstillet skibsmodeller, redskaber til hvalfangst, andet fiskeri samt et billede af Esbjerg havn.
Den naturhistoriske afdeling bestod af tavler med statistiske oplysninger om dansk fiskeri, Esbjerg Fiskeriforenings fane fra 1892, og 0mkring 130 udstoppede fisk, et enkelt fuglebækken samt et marsvin.
Hvert præparat var nummereret med angivelse af danske og latinske navne.

Det andet rum indeholdt den kulturhistoriske afdeling.
Det var en lidt broget afdeling: Gamle fagforeningsfaner, billeder fra det ældste Esbjerg, en vindovn fra herregården Krogsgaard.
Dette var det første man blev mødt af i den kulturhistoriske afdeling. Herudover var der et interiør fra Fanø, gammelt husgeråd som en rok, garnvinde og uldkurv med karter, husgeråd fra almuen med jydepotter, lysestøbergryder, kaffe og flødekande, stampekærne, dejtrug, kornkværn m.m.
Museets oldsagssamling var opbevaret i tre glasskabe som indeholdt økser, spydspidser, dolke, kornsegl og andet fra stenalderen.
Bronzealderen var repræsenteret med en økse, en pålstav, bøjlenål med ravperle og flere bronzespænder.
I en montre var udstillet genstande fra en mumiegrav i Chile. Graven var ca. 500 år gammel og skænket af afdøde konsul J. Lauritzen. Den indeholdt pilespidser, stenknive,  harpuner og en måtte til indhylning af afdøde, sandaler, fiskeredskaber m.m.
I den sidste montre var udstillet de oldsager der blev fundet ved udgravningen af gravhøjene på Esbjerg Flyveplads i 1940.
På endevæggen var udstillet, kistebillede (Kristi lidelse og død), pengesedler fra Esbjerg Kreditbank, gravskrifter, bryllupsvers, fade, fajance, sukkertænger, barberknive, åreladningsjern, gudelige bøger, smykker m.m.

Beskrivelsen viser at bestyrelsen trods fokusering på de tre hovedområder (Fiskeri, Oldtid og Almue) havde en meget bredt defineret indsamlingspolitik. Genstandene var ikke nødvendigvis lokale - tværtimod viser udstillingen at man i begyndelsen samlede ind for samlingens skyld i bestræbelserne på hurtigt at kunne etablere et museum.
Pavillonen i Byparken
Flytteplaner
Det havde hele tiden været meningen at Esbjerg Museum skulle have egne lokaler. Dette skulle der tages stilling til da snedkermester Bruhn i 1943 ville sælge bygningerne. De 45.000 kroner som bygningen skulle koste var det dog ikke muligt at skaffe. Bygningerne blev solgt til Florian Sørensen. Museumsforeningen havde et 5-årigt lejemål, så ejerskiftet skulle ikke være et problem med det samme, idet den nye ejer havde meddelt at Esbjerg Museum kunne blive i lokalerne indtil nye lokaler var fundet. Trods dette løfte blev lejemålet opsagt til 1. oktober 1946.

I september 1946 tilbød kommunen midlertidigt husly i Pavillonen i Byparken, og bestyrelsen valgte at flytte omgående da ombygningen af Englandsgade 24 allerede var i gang.

Det første bestyrelsesmøde i Pavillonen blev afholdt 8. december 1946. På dette møde enedes man om at vente med åbningen til foråret. Denne beslutning skal ses i lyset af at der var brændstofmangel så man ville spare på opvarmning og belysning.

Pavillonen åbnede den 4. maj 1947. Åbningstiderne var tirsdag, torsdag og søndag  kl. 14 - 17. Entreen var 50 øre for voksne og 25 øre for børn - børn havde dog kun adgang ved ledsagelse af voksne.

Ved generalforsamlinge i 1948, oplyste man at Esbjerg Museum ville ansøge Undervisningsministeriet om statsanerkendelse, men at ansvarsområderne i forhold til museerne i Ribe og Varde skulle afgrænses først.

Ribe og Varde havde deres naturlige opland, medens det hidtil var Nationalmuseet som tog sig af Esbjerg.

En hindring for en statsanerkendelse var lokaleforholdene som var utilstrækkelige, og desuden var bygningen yderst brandfarlig. En anden hindring var at oldsagsafdelingens størrelse endnu ikke kunne berettige til en statsanerkendelse.

Esbjerg museum deltog i mange af de udgravninger Nationalmuseet foretog i Esbjerg, og stadig arbejdede man på at udbygge samlingerne. Både med fund fra lokalområdet, idet man havde indset at det var nødvendigt at samlingerne havde en mere lokal forankring, og med andet udstillingsmateriale. Man bestilte nogle forholdsvis dyre plastiske terrænkort der skulle anskueliggøre byen og landskabet i forskellige tidsperioder.
Som en del af museumsarbejdet begyndte man også at lægge vægt på de museumspædagogiske opgaver og tjene folkeoplysningen. Man kunne vel kalde det en form for skoletjeneste.

I begyndelsen af 50-erne var der begyndt en fløjdannelse.
Den ene fløj mente at Fiskeri-delen skulle styrkes - den anden fløj mente at det var vigtigt at Museet blev statsanerkendt, og at man derfor skulle fokusere på et bredt arkæologisk og historisk sigte.

Man havde også det problem at det kommunale tilskud blev beskåret, og lokaleforholdene blev stadig trangere.

I januar 1954, blev Slagteriets efterladte kontorbygning i Finsensgade 1 tilbudt, mod at bestyrelsen selv foretog den nødvendige istandsættelse. Det udvendige ville kommunen tage sig af af og den årlige huslejestigning ville kommunen udligne ved et forhøjet tilskud.

Pavillonen lukkede for besøgende i hele 1954, og man gjorde klar til endnu en flytning.
Finsensgade 1
Finsensgade 1
I april 1955 åbner museet i de nye lokaler i Finsensgade - Undervisningsminister Julius Bomholt foretog den officielle åbning.

De nye museumslokaler indeholdt en Esbjerg-stue, en landbrugsudstilling (Landbrugsredskaber og vogne - i en ny tilbygning der først stod færdig ca. et år efter åbningen), på første sal en oldtidssamling, en middelaldersamling, en samling for perioden 1600-1800 samt et magasin for oldsager. Herudover en etnografisk samling, en Grønlandsk afdeling og en stue indeholdende fajance, kobber, messing, keramik, møbler og ure. Desuden et konserveringsrum og på 2. sal lå et par stuer med bondemøbler og husgeråd fra 1800-tallet. En tredje stue rummede en stor samling jydepotter og en håndværkerafdeling med værktøj. Endelig en stue der indeholdt effekter fra verdenskrigene.
For fiskeriets vedkommende var der en stue med  en fiskerihistorisk og en fiskeribiologisk afdeling.

Den fløjdannelse der var begyndt i starten af 50-erne udviklede sig i slutningen af 50-erne til fløjkrig. Fiskerifløjen mente ikke at den plads der blev tildelt fiskeriet var rimelig og ved indkøb af nye materialer mente man heller ikke at fordelingen var rimelig.
I denne periode var der medlemmer og formand der trak sig - og nogle gange blev de overtalt til alligevel at blive.
Det daglige arbejde fortsatte, og man samlede stadig genstande til fiskeriafdelingen. Og man arbejdede stadig hen mod en statsanerkendelse.
Esbjerg Byråd ønskede et fiskerimuseum og Nationalmuseet ønskede et arkæologisk museum der med tiden kunne blive statsanerkendt. Disse modsatrettede interesser var vanskelige at at integrere under eet museum, især da begge fløje på Museet havde stærke personligheder til at fremføre hver ders sag.

Den 28. november 1959, blev Esbjerg Museum statsanerkendt som et tilskudsberettiget lokalmuseummuseum.
Man arbejdede nu hen mod at blive et landsdelsmuseum. Her var man i kamp med Ribe og Varde museerne, Esbjerg var nu større end både Ribe og Varde, og man mente derfor at ønsket var rimeligt. De enkelte museers virkeområder var ikke fuldt afklarede, og hvert museum havde ønsker/krav om områder, der i nogle tilfælde var overlappende.

Der blev indbudt til møde på Koldinghus den 24. maj 1959, hvor virkeområderne skulle afklares.
Af referatet fremgår det, at Esbjerg i Gørding herred fik sognene Åstrup, Gørding, Vejrup og Bramminge. I Skads herred sognene Jerne, Vester Nebel, Skads, Grimstrup, Bryndum, Guldager, Vester Nykirke, Sneum samt Fanø. Desuden dyrkedes sognene Orre, Faaborg og Hostrup arkæologisk, medens Varde varetog etnologien og historien. I Gørding herred delte Esbjerg Museum sognene Darum og Hunderup med Ribe. De nye grænsedragninger skulle ikke få konsekvenser for de genstande, der allerede fandtes hos de enkelte museer, men hvor forholdene tillod det, skulle der tilstræbes frivillige byttehandler. For fiskeriets vedkommende fik Esbjerg Museum hele den jyske vestkyst uden indvendinger fra de andre museer.
Tilsynet tiltrådte dette - dog blev Hostrup ikke en Esbjerg Museums område.
Denne fordeling blev flere gange revideret (I 1969 fik Esbjerg Museum Hostrup som arbejdsområde på permanent basis).

Spørgsmålet om at blive landsdelsmuseum afhang blandt andet af tilstedeværelsen af en daglig leder. I maj 1960 bevilgede Esbjerg Kommune pengene til en daglig leder.

Arbejdet fortsatte, men det gjorde fløjkrigen også. I maj 1961 var striden blevet så uløselig at noget nær det eneste man kunne blive enige om, var at der skulle findes en løsning. Man var enige om at en deling var løsningen, og et udvalg der skulle foretage bodelingen nedsattes. Ved generalforsamlingen 9. februar 1962 foregik den endelige deling. Selvom man stadig var under samme tag, gik samarbejdet dog noget mere fredeligt for sig efter delingen.
Esbjerg Museums struktur ændrede sig voldsomt i perioden 1962 - 1985. Fra at være et bestyrelsesdrevet museum, overtog den faglige leder gradvist driften og den daglige ledelse.

De trange pladsforhold der stadig blev delt med Fiskerimuseet, gjorde at man var nødsaget til at finde ekstra lokaleplads. Indtil der kunne blive tale om nye bygninger, løste man en del af problemet ved at skaffe magasinplads på andre lokationer.
Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseet. Kig ned over sælariet og ind mod Esbjerg. Foto: Privateje.
Fiskerimuseet arbejdede med planer om egen bygning, og i begyndelsen af 1963 kunne man præsentere Esbjerg Kommune for et skitseprogram for et fiskeri- og søfartsmuseum med akvarium og bådhal.
i 1964 besluttede Esbjerg Kommune gå ind i opførelsen af et sådant projekt.
En arkitektkonkurrence blev udskrevet og da en vinder var fundet kunne byggeriet starte i 1966.
Byggeriet stod færdigt to år senere, og det nye museum kunne åbne kl. 11.15 den 24. april 1968. Der blev klippet snore og holdt taler af kulturminister K. Helveg Petersen og andre nobiliteter.
Med målrettet energi og en samlet investering på 12 millioner kr. var Fiskeri-og Søfartsmuseet gået fra ide til en konkret virkelighed, der nu kunne åbnes som Esbjerg Kommunes gave til byens borgere i anledning af Esbjerg Havns 100-års jubilæum.

Efter Fiskerimuseet flyttede ud fra Finsensgade 1968, kunne Esbjerg Museum disponere over hele bygningen. Man rokerede lidt rundt på cde faste udstillinger og man begyndte at lave mange særudstillinger. Der blev også lavet udstillinger der blev vist på andre lokationer i lokalområdet.

Efter opførelsen af en ny biblioteksbygning blev det i slutningen af 1982 vedtaget at flytte museet til Nørregade 25.
Museet holdt lukket et helt år, for at opbygge den nye udstilling. I lukkeperioden blev etableret en udstilling på Marbækgård. Udstillingen bestod af en westernby (Bluff City) og en udstilling: "Hvor drog de hen". Arrangementet blev en publikumssucces, men gav et underskud der endte med at blive dækket af Esbjerg Kommune.
Museet kunne den 8. december 1986, åbne Esbjergudstillingen i Nørregade 25. Esbjergudstillingen viser Esbjerg 1900 - 1950.
Esbjergudstillingen
Esbjergudstillingen. Et kig tilbage i tiden. Foto: Privateje
Efter ønske fra Esbjerg Kommune, blev Bogtrykmuseet fra 1. januar 1991, en del af Esbjerg Museum. Samarbejdet kom ikke til at fungere og da der endvidere skulle bruges store summer på renovering af de forsømte lokaler, ophørte samarbejdet pr. 31. december 1998.
Bogtrykmuseet - Et arbejdende museum
Udstillingen omfatter maskiner og apparater fra  det 19. og 20. århundrede indtil det gamle fag uddøde med den optiske, tekniske fremstormen. Håndsætteriet indeholder flere hundrede skrifter. Maskinsætteriet består af bl.a. Lino- og Intertype-sættemaskiner.

Om huset -  Ejendommen, der ejes af Esbjerg Kommune, og som er stillet til rådighed for »Bogtrykmuseet i Esbjerg« blev i 1905 bygget til Niels Hedegaards Ægpakkeri.
Forhuset, der i dag (2021) benyttes af Kvindernes Krisecenter, blev beboet af Hedegaard familien. I kælderen i forhuset havde man indrettet smørpakkeri. Æg og smør  var dengang en stor eksportvare til England.
I 1953 købte smedemester I.C. Nielsen ejendommen, som herefter anvendtes til smedeværksted.
Først i 1978 overtager Esbjerg Kommune huset, og 1. november 1979 overtager "Esbjerg typografiske Laug" brugsretten og etablerer "Bogtrykmuseet i Esbjerg", der bliver indviet i 1981.
I 1994 flyttede Esbjerg Museum endnu engang. Denne gang var det dog ikke til andre lokaler man flyttede - det var adressen.
Man mente at indgangen i Nørregade var for uanselig og utidssvarende. Man ønskede i stedet hovedindgangen flyttet rundt om hjørten - til Torvegade. Foreningen Esbjerg Bymiljø forsøgte at få fredet bygningen Torvegade 45/Nørregade 25, og dermed sikre den gamle indgangs beståen, og egetræet i Torvegade foran Esbjerg Museum blev byens mest omdiskuterede træ.
Som man desværre ser så tit, så taber det smukke og grønne ofte til glas, sten og stål. Det kan være nødvendigt og man kan så flytte eller genplante andetsteds, så en midtby ikke ender som en stenørken. Det skete ikke her.
Indvielsen af den nye indgang i Torvegade 45 foregik den 8. juli 1994 med tale af borgmester Johnny Søtrup.

I dag (2021) er Esbjerg Museum en del af Sydvestjyske Museer.
Sydvestjyske Museer er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. De har det arkæologiske ansvar i Esbjerg -, Fanø, Vejen og Billund kommune.
Selskabet opstod i 1. januar 2008 i forbindelse med kommunalreformen, som en fusion mellem Den antikvariske Samling og Esbjerg Museum.

Den antikvariske Samling
Den antikvariske samling opstod i 1855 og betragtes som provinsens ældste museum.
Initiativtager til dette var J.F. Kinch og opstarten foregik på Ribe Katedralskole - men flyttede senere over i Sct. Catharinæ Kloster.
I 1866 indeholdt samlingen 357 numre bestående af oldsager, enkelte genstande fra Middelalderen og en møntsamling.
I 1888 var samlingen på 500 genstande og det var her C.N. Termansen overtog ansvaret for samlingen.
Fra 1898 havde samlingen plads i kælderen på Ribe Kunstmuseum og havde hele 7.500 genstande i samlingen.
Samlingen har senere haft til huse i kælderen ved Porsborg og Hans Tausens Hus.

Den antikvariske Samlings magasin
Samlingen har i dag langt over 1 million genstande, der kan ses online.
Fysisk opbevares samlingen i nye og topmoderne faciliteter fra 2005 på Ørstedsvej i Ribe. Faciliteter, som det i 2020 blev besluttet at udvide.

Sydvestjyske Museer er en stor organisation, der indeholder
Museet Ribes Vikinger
Esbjerg Museum
Ribe Domkirkemuseum
Esbjerg Vandtårn
Historisk Samling fra Besættelsestiden
Bramming Egnsmuseum
Jacob A. Riis Museum
HEX! Museum of witch hunt
Skoletjenesten Quedens Gaard
Rådhussamlingen i Ribe

Museets administration ligger i nærheden af Museet Ribes Vikinger, på Tangevej 6 i Ribe


Kilder:

Tre genstande dagligt, Charlotte Lindhardt
Tilbage til indhold