Museum Frello - Bramminginfo

Gå til indhold

Museum Frello


Frello museet er rammen for en stor samling af værker fra den særprægede maler og illustrator Otto Frello. Otto Frello betragtes som en af Danmarks bedste illustratorer. Hans malerier inviterer beskueren til selv at bruge fantasien. Hans værker er ofte uhyre detaljerige og kan virke kaotiske ved første øjekast. På Museum Frello kan man se en samling af den finurlige præcisionsmalers mest kendte værker. Udover hans malerier, kan ses nogle af hans illustrationer.

Frello museet rummer foruden Frellos værker også skiftende udstillinger af kunst og kulturhistorie fra egnen. Frellos billeder har fået flere til at udnævne ham som ”fantasy-kunstner”. I centrum af Varde by, lige ved siden af museet, finder man to helt særlige gavlmalerier, som er malet af elever fra Svendborg Malerskole baseret på Otto Frellos skitser. Kloakdæksler i Varde midtby er prydet med et Frello motiv.
Otto Frello
Otto William Frello (født 6. april 1924 i Outrup ved Varde, død 24. marts 2015 København) var en dansk kunstmaler og illustrator.

Biografi
Født og opvokset i landsbyen Skyhede nordvest for Varde, var Frello søn af landmanden Jens Christensen. Kunstnernavnet Frello stammer fra hans mors slægtsnavn Frellsen. Han var kendt i sognet som drengen, der altid tegnede; og hans far var god til at udsmykke gården ved at male ornamenter på gavlene. Christensen var også kirkesanger med en klangfuld tenor, og på et vis blev deres fars interesser fordelt mellem hans fire sønner, der henholdsvis blev landmand, præst, organist og tegner. Præsten døde som 36-årig i en trafikulykke i Pakistan, hvor han var missionær.

Efter skolegangen kom Otto Frello til Billum og stod i lære som håndværksmaler. Han blev så malersvend i Esbjerg, hvor han kom med i modstandsbevægelsen under krigen: "Som så mange andre unge mænd, var jeg klar til at kæmpe for glæden ved at arve mit lands traditioner og historie." Han nøjedes dog med at indsamle våben, ikke bruge dem. I 1948 flyttede han til København, hvor han blev elev ved den private tegneskole Akademiet for fri og merkantil Kunst, hvor han raskt avancerede til underviser, senere forstander og ejer af skolen. Da han forlod den, var den vokset til at have 500 elever. Han beherskede maleteknikken til fuldkommenhed, med dagligdagens virkelighed og overnaturlig fantasi. Fortid og nutid blandes i genren trompe-l'æil.
Otto Frello
Otto Frello. Foto: fra Vardemuseernes hjemmeside.
I 1966 var Frello begyndt at lave foldefigurer i pap, og da han tilfældigt mødte en englænder, bad Frello ham om at præsentere figurerne på Kelloggs cornflakes' hovedkontor i London. Der fulgte et kortfattet telegram: "Kellogg's was interested" - efterfulgt af en ordre, der indbragte 40.000 kroner. Dermed havde Frello råd til at købe den 640 m2 store, fredede hjørneejendom Brolæggerstræde 2 i København, hvor han bosatte sig efter sit bryllup i 1966. Hans atelier lå i stuen, hvor gulvet var det oprindelige fra 1797 med en fordybning i gulvbrædderne, af Frello kaldt "generationskløften", fordi kvinderne sled fordybningen ned ved at gå frem og tilbage og servere maden for mændene, der sad ned og spiste. Køkkenet stod, som da det blev bygget i 1797, med åbent ildsted. Køkkendøren var flyttet på, efterhånden som den blev slidt; i Frellos tid var der aftryk efter fire. På femte sal fandtes det stjerneobservatorium, som amatørastronomen Torvald Køhl fik bygget i 1800-tallet, og Nationalmuseet hentede flere gange historisk gods i bygningen.

Otto Frello beskrev sin ungkarletid som lang og ensom, men så kom keramikeren Stence Petersen ind i hans liv. De giftede sig, da Frello var 42, og fik to sønner: Thomas, der blev videnskabsmand, og Simon, der blev fuldmægtig i økonomiministeriet, hvor han var med til at skrive ministerens taler. Simon døde brat under en fodboldkamp, kun 28 år gammel. Lægerne fandt intet forkert ved obduktionen, og Frello kaldte sin yngste søns død "mit livs største sorg".

Efter 16 år ved tegneskolen besluttede Frello at prøve noget andet. På opdrag af Politikens forlag illustrerede han håndbøger som Stilarternes historie, Klædedragter fra hele verden og Alverdens ædelsten. For at klare en rimelig timeløn, måtte han tegne rasende hurtigt, og dog med fotografisk nøjagtighed. Han gik så i gang med sit første alvorlige maleri, som hans kone opmuntrede ham til at sende ind til efterårsudstillingen, selv om næsten ingen i 1975 malede andet end abstrakt. Frello blev alligevel antaget. Han gjorde altid meget ud af, at tilskueren skulle føle, at man kunne gå ind i billedet. Ved et abstrakt maleri bliver publikum distanceret fra værket. "Men når man kommer hen til et af mine billeder, bliver man narret til at gå ind i det."

Kunsten
Mange af hans finurlige billeder kan ses permanent på Varde Museum i Varde, der hører under Museet for Varde By og Omegn.

Frellos samlede maleriproduktion var den 22. marts til 27. april 2014 udstillet i Rundetaarn, København den 22. marts til 27. april 2014 og den 2. maj til 31. august 2014 på Varde Museum.

Otto Frello har modtaget The Eurocon 2004 Award. Den 2. juni 2014 blev Otto Frello udnævnt til æresborger i Varde. I Varde er der en ny plads, kaldet Otto Frellos Plads. Den ligger ved den tidligere Sct. Jacobi Skole/Frello Museet. Her kan ses gavlmalerier malet af ham.
Museum Frello
Museum Frello. Den tidligere Sct. Jakobi Skole Blok A. Foto 2019. Privateje
Bygningen

Sct. Jacobi Skole. Blok A.

Den gamle smukke bygning ligger meget centralt placeret sammen med kirken og det gamle rådhus. Hvis vægge kunne tale, ville vi få mange spændende historier at høre. Velbevarede dokumenter fra 1855 og fremefter fortæller bygningens og dermed skolens historie. Protokollerne fortæller om meget detaljerede politiske diskussioner i meget lang tid, før man fik byggeplanerne gennemført.

Endelig 1. oktober 1856 blev skolebygningen taget i brug, men den officielle indvielse fandt sted den 12. november 1856. Da papirer i stor mangfoldighed var sendt frem og tilbage mellem ministerium og kommune forud for byggeriet, måtte en officiel person naturligvis foretage indvielsen, og det blev provst Tobiesen, Thorstrup Præstegård.

På det tidspunkt var ansat 5 lærere og 1 lærerinde (mere nutidigt: 6 lærere), der alle fik bolig på den nye skole. Øverste etage var små lejligheder, nederste etage klasselokaler - også små - beliggende på hver side af en midtergang. Ved skolepultene kunne der sidde flere elever ved siden af hinanden, og der skulle ikke være plads til gruppearbejde, men der skulle være plads til en kakkelovn.
I 1912 fik skolen tilføjet en Blok B.

Det var gedigent byggeri, og det er det faktisk stadigvæk, men der er repareret for mange penge. I 1920'erne stod det klart, at den gamle bygning måtte forandres på grund af et stadig stigende elevtal. Gangarealet blev lagt til klasselokalerne, så de blev mere rummelige, hvilket var stærkt tiltrængt. Skolens kontor blev placeret i bygningen, og blev der i mange år. Det blev indrettet med omtanke, så møbler, reoler, ur og malerier svarede til den smukke bygning. Nu var boligerne også inddraget, og omforandringerne blev præsenteret i oktober 1928 af en stolt overretssagfører Harck, som var formand for skoleudvalget. Også borgmester Niels Jensen uddelte komplimenter til moderniseringen: "Nu er de ydre rammer perfekte!" Hvor længe var de mon det ?

Næste alvorlige indgreb i den gamle bygnings liv, skete i efteråret 1942, hvor bolignøden var så stor, at byrådet lagde beslag på 9 klasseværelser og lærerværelset. Det var i højeste grad et land i krig. Der blev således holdt mange alarmeringsøvelser, så alle kunne komme hurtigt i beskyttelsesrum, hvis.....? I løbet af 1943 blev flere husvilde familier henvist til skolen, og undervisningen måtte foregå efter en nødplan. Efter kapitulationen i maj 1945, forblev nogle lokaler i blok A som bolig for husvilde familier i lang tid.

Bygningen har altid været flittigt benyttet af aftenskolehold. Det har været kendt område for mange at gå til aftenskoleundervisning i lokaler, hvor de selv har gået i skole.

Nye skolelove og stort elevtal kan ikke enes i små lokaler. I 1960'erne stod det klart for alle, at Varde kommunale skolevæsen var stort og omfattende, også bygningsmæssigt. Brorsonskolen blev bygget, og Søndre Skole blev til Lykkesgårdskolen. Og mens pengene således forsvandt mod nord og syd til nye tiltag, forringes de gamle bygninger på Sct. Jacobi Skole. Heldigvis var der enighed mellem skolefolk og politikere, at de mange bygninger af forskellig udseende og alder skulle have en renovering. Snakken startede i 60'erne, og blev aktuel i begyndelsen af 70'erne. Opgaven var stor- fornyelse, forbedring, bedre muligheder for nye pædagogiske tanker - men aldrig på bekostning af ånden - atmosfæren - traditionerne i den gamle skole. Det var meget spændende.

Det blev Blok A, som først skulle istandsættes - med dyb respekt for bygningens ydre. Det er dyrt at foretage en sådan renovering og meget svært at få alt den nye teknik til at fungere - det var som om bygningen protesterede. Lokalerne var stadig gode at undervise i - kølige - men ikke store. Noget mørke p.g.a. blodbøgen, men alternativet var, at træet blev fældet, og det ville jo ikke være til at bære. Den flotte blodbøg står der heldigvis endnu. Og kopien af bygningen der står i 1/10 størrelse i Varde Miniby har også en blodbøg stående i haven.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen har Blok A høj bevaringsværdi.

I 2008 flyttede Varde Museum fra den oprindelige museumsbygning på Lundvej 4 til den gamle, stemningsfulde Sct. Jacobi Skole midt på Varde Torv. I forbindelse med ombygningen af Sct. Jacobi Skole stødte arkæologerne efter årtiers søgen på spor efter Vardes middelalder. Under udgravningen fik de lejlighed til at undersøge vejforløb, huse og ikke mindre end 40 brønde. Den enestående samling af mønter, smykker, våben og forskellige dagligdags ting, der fremkom ved denne lejlighed, er nu på Varde Museum.
Besøg museets hjemmeside for mere information om museet og særudstillinger, og for at se priser og åbningstider.

Kilder:
Wikipedia
Inge Svendlund/Vardehistorie.dk
Historisk atlas/historiskatlas.dk
Vardemuseerne/vardemuseerne.dk
Tilbage til indhold