Skomageren - Bramminginfo

Gå til indhold

Skomageren

Skomageren

En anden af de personer, C.K. Olesen omtaler er Andreas M. Hansen (1857-1923). Han var fra Tømmerby og havde stået i lære hos skomager Holst i Vilslev. Hjemme var de 13 børn og de fleste udvandrede til Amerika. Men ikke Andreas, han blev gift med Bodil Marie Ane Sølbæk (1863-1911) og havde fra 1892 skomagerværksted Mulvadvej 7, seks år senere byens første skomagerforretning i Storegade – med værksted i kælderen til et par svende og et par lærlinge, de spiste hos Bodil Marie; i den anden ende af huset var der en anden forretning, hvor urmager og guldsmed Nic. Johansen og hustru Anna havde forretning en tid indtil 1906 – Johansen spiste også hos Bodil, derefter kom Smørforsyningen ved Johanna Olesen der var svensker og havde været i Rusland indtil den russisk-japanske krig 1904-05.

Bagved en landbrugsbygning med høloft og stald til 6 køer, svin og en hest. Længere nede mod banen en have. Køerne græssede ved Pederstræde og ude på Industrivej havde de en mark, dér hvor Brammingeulykken skete i 1913, så alt hans korn blev trampet ned ved den lejlighed. Men det interessante ved skomageren er ikke hans håndværk og landbrug, men at han i lighed med så mange i byen, købte og solgte jord og ejendom.

Skomager Hansen boede der hvor Viadukten blev anlagt. Omkring 1916 solgte han huset i den anledning og onde tunger siger at det tjente han godt på fordi han var medlem af sognerådet. Med nedbrydningsmaterialerne byggede han et hus i Nørregade. Hans ejendomsforretninger viser vi ved et par eksempler fra avisen: Marts 1898 i Landbodagbladet: Skomager Hansen har solgt byggegrund i Mæglergade til murer Knudsen og tømrer Morten Hansen. Samme år optrådte han som mægler da købmand P. Schou solgte et hus. I juli 1919 kan man i Vestkysten læse at skomageren har byttet sin ejendom i Nørregade (nr. 21) med en ejendom på Tømmerby mark. Det skal han have 15.500 kr. for plus 5.000 µ humle. I samme hug solgte han den og købte en anden ejendom i Nørregade, her kom han af med humlen og skulle også betale 19.000 kr. Før jul samme år solgte han en halvpart i Nørregade 6 – det var den slagter Thomsen tidligere havde – til en rentier for 14.500 kr., og da foråret kom solgte de sammen huset til en slagter fra Skjern og Jens Mortensen havde slagterforretning her til efter krigen. Et par dage efter solgte han i byggegrund i Nørregade til maler Jensen, det var nok nr. 12.

Skomager Hansen havde også større kompagniskaber, således solgte han sammen med bager Anton Schlosser og købmand Hans Christensen (bageren boede Jernbanegade 2 og købmanden lige overfor i Storegade 1) en villa til grosserer Thorvald Sørensen, tlf. nr. 56! Hansen var også i konsortium med kroejeren fra Vejrup, Niels Lauridsen – han var ellers fra Søndergård (Ribevej 40), men var nu vendt hjem fra Amerika – og de solgte et par grunde på Viadukten i april 1921 til blikkenslager Bertel Winther, den ene til 1.400 kr. den anden til 1.050 kr. Ikke så længe efter, i 1923 døde skomageren, da boede han Nørregade 2, som han havde allerede inden salget af Viadukthuset. Da han døde arvede han søn, skomager Bodolf Hansen, nr. 2.

Efter A.M. Hansens død solgte arvingerne en ejendom i Tømmerby (Bendiksensvej 6) til fotografens bror, Anders Olesen; det var her deres tidligere nævnte mor, Nikoline døde. Jo, det var en skomager der ikke blev ved sin læst. Bodolf har kaldt hans mange gårdhandler sammen med andre borgere i byen – de købte gårde og udstykkede jorden - for det der i dag ville blive kaldt for ’gårdslagteri’.
Tilbage til indhold