Munkesø - Bramminginfo

Gå til indhold

Munkesø


Søens historie går tilbage til 1400-tallet, da søen var vandreservoir for møllen. Møllen hørte dengang til et nærliggende kloster, som ikke findes mere. Møllen har både heddet Munkemølle og Skallebæk Mølle, men den findes desværre ikke mere.

I TRAP Danmark fra omkring 1900 står bl.a. om Seen Sogn:
"Paa Nordøst- Nordgrænsen løber Gjelsaa, som efter at have forenet sig med Fladsaa faar Navnet Ribe Aa og løber gennem Varming Sø, c. 12 Td. Ld., der udtørres Aar for Aar (den noget sydligere Munkesø er nu udtørret)."

Varming sø er nu udtørret, men Munkesø blev genskabt omkring 1930 og blev fredet i 1966.
Munkesø
Landskabet
Indtil 1950 var store dele af området hede og overdrev. Frem til 1960 blev hele dette smukke område dybdepløjet og intenst tilplantet med nåletræ, hovedsagelig rødgran. Nåleskoven hedder i dag Nørbæk Plantage. 20 ha af den fredede Nørbæk Hede ligger i dette område.

Plantelivet
Munkesø er en næringsrig sø med bl.a. tagrør langs bredden. Høj sødgræs , sø-kogleaks , dunhammer , dynd-padderok , gifttyde og næb-star vokser i søen og i rørskoven er gul åkande , nøkkerose og frøbid .

Undervandsvegetationen tæller arter som but- , børste- og hjerte-bladet vandaks , aks-tusindblad , tornfrøet hornblad , blærerod , vandpest og vandranunkel .

Omkring søen og langs Nørbæk Å er der flere vældområder med bl.a. eng-kabbeleje , spidsblomstret siv , maj-gøgeurt , plettet gøgeurt , vinget perikon , langbladet ranunkel , rundbladet soldug , nikkende star , kål-tidsel , og eng-troldurt .

Dyrelivet
I søen kan fiskes ål , gedde , skalle , brasen , suder og mange dammuslinger .

På søfladen ses fugle som toppet lappedykker , knopsvane , gråand , gravand , rørhøg , vibe , dobbeltbekkasin , blishøne , grønbenet rørhøne , gøg , nattergal , kærsanger , sivsanger, græshoppesanger gul vipstjert og hættemåger , der yngler i kolonier ved søen.

I pilekrattene, som der er mange af, er set ynglende pungmejse.

I træk- og vintertiden lægger Munkesø plads til sangsvane , fiskehejre , grågås , krikand , pibeand , skeand , taffeland , troldand , hvinand , stor skallesluger og mange småfugle.

I plantagerne øst for den fredede sø kan man være heldig at se kronvildt .

Seem Kloster
Måske allerede i 1000-årene stiftedes i Seem Sogn øst for Ribe et benediktinerkloster ved den sø, som siden kom til at hedde Munkesø (Danmarks Kirker, Ribe Amt, s. 3437f.). Der var tale om et dobbeltkloster husende både nonner og munke, som, ikke overraskende, skulle leve strengt adskilt og naturligvis i cølibat. Denne særligt krævende klostertugt var ingen succes i det lange løb, og omkring år 1170 gennemførte Ribebispen Radulf en reform, som overflyttede nonnerne til S. Nikolaj sognekirke i Ribe. Her grundlagdes et nonnekloster, der fungerede middelalderen ud. Dets plads var lige øst for jernbanen, hvor nu det tidligere vandtårn på Tangevej rejser sig.
De tilbageblevne munke i Seem blev reorganiserede, og efter tilførsel af cisterciensermunke fra Herrisvad Kloster i Skåne flyttede hele munkesamfundet og stiftede i 1170’erne det velkendte cistercienserkloster i Løgum, locus dei, hvis imponerende kirke og østfløj endnu står bevaret. Grundstammen i Løgumklosters besiddelser var således det gamle Seem Klosters gods.
Ved Munkesø er der ingen synlige spor af Seem Kloster. Men ud i søen strækker sig et beskedent næs på blot en lille hektar. På næsset lå gården Munkgaard indtil op i 1900-årene. På selve næsset blev der i 1998 foretaget en mindre arkæologisk forundersøgelse, som påviste begravelser fra tidlig middelalder. Med overvejende sandsynlighed må begravelserne stamme fra Seem Kloster, hvis kirke og klosterbygninger må have ligget i den umiddelbare nærhed (Kieffer-Olsen 1999, s. ).

Hvad der skete med klosteranlægget i Seem i årene efter klosterets flytning til Løgum er helt ukendt. Man må regne med, at klosteret har besiddet en del gods i og omkring Seem, og det er sandsynligt, at det tidligere kloster er blevet omdannet til en ladegård – en såkaldt grangie – der fungerede som en selvstændig driftsenhed under klosteret i Løgum. Det vides, at Munkgaard i senmiddelalderen var ejet af Løgumkloster og dette ejerskab kan gå helt tilbage til stiftelsestidspunktet (Danmarks Kirker, Ribe Amt, s. 3437).

De arkæologiske levn af Skallebæk Mølle
En vandmølle omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde, som kan udnyttes på forskellig vis. Frem til senmiddelalderen synes det overvejende flertal af vandmøller at have været kornmøller, der drev en møllesten med det formål at male korn. Det har længe været diskuteret, hvornår teknikken nåede Danmark, men der synes nu at være sikre spor efter danske vandmøller allerede i 900-årene. I ældre middelalder var vandmøller udbredt over hele landet og navnlig landklostrene drev vandmøller i stor stil. De ældste møller havde alle såkaldte underfaldshjul, hvor vandstrømmen løber under hjulet og var i reglen forholdsvis beskedne trækonstruktioner bestående af et møllehus, som husede kværnstenene samt et enkelringet vandhjul, som fik sin kraft fra en beskeden vandstrøm gennem en træsat rende.
At vandmøllen ved Skallebæk har dybe rødder, fremkom der tydelige spor efter ved en arkæologisk forundersøgelse, som Den antikvariske Samling i Ribe foretog i september måned 2006. Ejeren af huset på adressen Møllehusvej 4 ønskede at anlægge en sø på engen nord for sit hus. Ved forundersøgelsen blev der trukket en række grøfter hen over arealet, som hurtigt viste, at der under muldlaget skjulte sig bevaret egetømmer, rester af kanalforløb samt et muligt tørveopbygget dige.

Forundersøgelsen fandt sted under vanskelige vilkår med meget tilstrømmende vand, og også lagene under muldlaget var stærkt præget af enten at være dannet i eller eroderet af strømmende vand. Der var også større områder med tørvevækst. Men i lagene under engen fandtes en del nedrammet eller nedgravet tømmer, som har udgjort dele af flere vandmøller på stedet. Der fandtes rester af en nordvest-sydøst-orienteret rende, hvis sider var afgrænset af træ. I den tørvefyldte rende fandtes en såkaldt lejebuk af egetømmer, som var det træstykke, møllehjulsakslen hvilede i. I udsparringen på tømmerstykket hvilede lejestenen, som møllehjulsakselen roterede i. Lige øst for renden fandtes fire større sten samt forskelligt nedrammet træ. I sandet mellem stenene var der mange små stykker granatglimmerskifer – en stentype, som blev anvendt netop til møllesten. Der fandtes også et enkelt større randskår af en møllesten af granatglimmerskifer, hvor granaterne ses tydeligt på slibefladen.

Selv om de fundne anlæg kun er delvist afdækkede og ikke egentligt udgravede, synes det ret sikkert, at udgravningen ramte selve tomten af en vandmølle, hvor selve møllehuset har stået. Gennem den træsatte rende er vandet blevet ført frem mod møllehjulet, som trak stenene i møllehuset. Det vides ikke, hvor gammel denne mølletomt er, men blandt flere løsfundne tømmerstykker blev ét dendrodateret til at være fældet i tidsrummet 1194-1214, men om det er dateringen på denne mølletomt eller en forgænger eller efterfølger vil kræve yderligere udgravninger.

Få meter nordøst for mølletomten fandtes en spunsvæg dannet af tætstillede, nedrammede planker af blot 1½ cms tykkelse. Plankerne stod kant mod kant og dannede grænse mellem fast sand mod sydvest og tørv mod nordøst. Spunsvæggen må have afgrænset et vandfyldt bassin, nok en mølledam. Orienteringen af spunsvæggen afveg fra sporene af møllerenden og sammenholdt med de to anlægs placering i forhold til hinanden er det mest sandsynligt, at de udgør elementer af hver sin møllefase.
Ved udgravningen fremkom en del tømmer. Både nedrammede stolper og pæle, som blev efterladt in situ, samt forskellige stykker løstliggende, vandtransporteret træ. Blandt træstykkerne var der en enkelt karakteristisk vandmølledel, en såkaldt sidestøtte fra et møllehjul, der har tjent til at afstive padlebladene
Forundersøgelsen viste, at der skjult under engens muldlag ligger tomten af mindst én velbevaret vandmølle, og at man nok skal regne med, at der vil være rester efter flere. På baggrund af en enkelt dendrodatering må én af disse møller stamme fra tiden o. år 1200. Samtlige fundne fragmenter af kværnsten var af granatglimmerskifer, som blev brudt i omegnen af Bergen i Norge. Det er en smule bemærkelsesværdigt, da tidens håndkværne, som er hyppige fund i Ribes middelalderlag, primært er fremstillet af basalt brudt i Rhinegnene.
I brinken af Skallebækkens nuværende løb ses stadig en række kraftige egestolper. Én af disse var blevet trukket op inden forundersøgelsen, og en skive blev savet ud til datering. Den viste, at stammen var fældet efter 1803 og dermed må stamme fra en af de sidste vandmøller på stedet.
Man må anse det for sandsynligt, at der i over 600 år – muligvis uden afbrydelser – har ligget en vandmølle ved Skallebæk. Fra sin gunstige placering i vejkrydset har lyden af det knagende og plaskende vandhjul i århundreder budt egnens møllepligtige bønder velkommen.

Det formodes at møllen har ligget ved Skallebækken, i området afgrænset af Møllehusvej, Munkevej og Haderslevvej.
Da forløbet af Haderslevvej ikke har ændret sig i mange hundrede år, har møllen ligget ideelt rent logistisk. Da vandmængderne dengang var mere rigelige og ikke været berørt af dræning og udtørring i samme grad som i dag, og da der sikkert også har været tale om at vandet i Munkesøen har kunnet opstemmes, har møllen kunnet få leveret den nødvendige kraft/energi.

Ture og seværdigheder
Grøn tur – 3,0 km (røde afmærkninger) Blå tur – 4,5 km (gule afmærkninger)

Fra P-pladsen er der afmærket to ture i området. Den blå tur på ca. 4-5 km fører nord om fagskolen og langs den uregulerede Nørbæk ådal med dens væld-moser og bevoksninger af bævreasp og egekrat. Ruten går gennem dele at Lindet Statsskovdistrikts arealer. Fra stien er der enkelte steder kig ud gennem egekrattet til den 20 ha store fredede Nørbæk Hede.

Den grønne tur på ca. 3km fører langs den øvre del af Nørbæk over Ribe Golfklubs arealer. På stiens nordligste del er der en flot udsigt over Munkesø.

De to ture giver en god oplevelse af dette smukke landskab. Læs mere om disse ture på Info-tavlen.



Kilder:



Tilbage til indhold