234 - 255 - Bramminginfo

Gå til indhold

234 - 255

Drivvejen

Forum til Mulvad via Andrup

Drivvejen
234. Bueskytten fra Lærkeholt
I en overpløjet gravhøj nord for Lærkeholt lå en bueskytte begravet. Graven stammede fra enkeltgravskulturen (2800-2350 f.Kr.). Den afdøde var en mand, der med i graven havde fået en stridsøkse, 11 pilespidser og en bue. Det viser, at jagt også i yngre stenalder var et vigtigt erhverv.

235. Bryndum Kirke
Bryndum har været et helligt sted, længe før kirken blev bygget i 1240'erne, for midt på kirkegården ligger der en stor gravhøj. Kirken er bygget i overgangsperioden mellem den romanske og gotiske byggestil, derfor har den træk fra begge dele. Indvendigt findes nogle smukke og enestående kalkmalerier fra 1200-tallet.

236. Landskabets menneskeskabte pejlemærker.
I Vadehavsområdet er landskabet så fladt, at større bygningsværker hæver sig højt i horisonten. Disse pejlemærker fortæller os, hvor vi er på vej hen, og de viser en bygningsmæssig og industriel udvikling. I klart vejr kan man skue fra Ribe Domkirke mod syd til Vestkrafts skorsten mod nord.

237. Studedrift på hovedgårdene
Hovedgårdene opdrættede gennem århundreder stude, som ad driwejene blev drevet til markederne mod syd. Staldøksne var opfedede i stalden og solgt om foråret. Græsøksne kom på græs om sommeren og solgt om efteråret. Sommetider havde godsejeren et net af hovedgårde, så de indbringende stude blev drevet fra gård til gård.

238. Oksvanggård Ved Slotsgård
I Oksvang lå et gammelt voldsted, den tidligere Oksvanggård. Det var en hovedgård, der som navnet antyder også havde studeopdræt. Indtil Reformationen 1536 var Oksvanggård ejet af Ribebispen, derefter af kronen. Ved Oksvang er der fundet en ormehovedring, der i ældre jernalder var et magtsymbol.

239. Andrup - en udflytterbebyggelse
Andrup betyder "Arnes udflytterbebyggelse" eller "udflytterbebyggelsen med ørnene". I 1302 hed landsbyen Arnthorp. Mange af landsbyens gårde og huse langs Krogsgårdsvej, Andrup Byvej og Oksvangvej er bevaringsværdige. Arkæologerne har fundet spor efter bopladser fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-200 e.Kr.). I dag er Andrup forstad til Esbjerg.

240. Esbjergs historie
Esbjergs nyere historie begyndte 1868, da Rigsdagen vedtog at anlægge en havn. Byen voksede hurtigt og nødvendiggjorde stram planlægning. Bybilledet er præget af mange bevaringsværdige, klassicistiske huse. Først eksport, siden fiskeri og nu off-shore er havnens og byens grundlag. Esbjerg voksede fra to gårde til Danmarks femtestørste by.

241. Kultur i Esbjerg
Esbjerg har mange musikalske, kulturelle og historiske tilbud. Esbjergs byplan og arkitektur er velbevaret og seværdig og rummer fortællingerne om den usentimentale, ekspansive pionerby. Besøg museerne og brug det lokale turistbureau til at finde et af årets mange spændende arrangementer.

242. Vadehavsøen Fanø
I de skriftlige kilder kan de første faste bosættelser spores til 1200-tallet. I 1741 købte fannikerne øen på auktion af Christian VI. Nu begyndte en tid med skibsbyggerier, lange handelsrejser til søs og et rigt lokalsamfund. I dag kan Fanøs indbyggere og mange sommerhusgæster nyde vadehavsøens smukke natur.

243. Oldtiden i Østskoven
Plantningen af Østskoven startede i 1988. Først undersøgte arkæologerne det 25 hektar store område og fandt gårde og grave fra stenalder til middelalder (ca. 2400 f.Kr.-1300 e.Kr). Nu er Østskoven rekreativt område, hvor man kan vandre gennem 4000 års historie og besøge hustomter fra alle tider, samt bo i shelters ved bålpladserne.

244. Skads Kirke
Ved siden af Kongehøjene i Skads ligger kirken, som er viet til Sankt Martin. Kirken er opført af tufFig.88: Altertavlen og kalkmalerierne i Skads Kirke. sten omkring år 1200 og bygget i romansk stil. Skads Kirke har haft flere forskellige ejere, blandt andet herregården Krogsgård. Inde i kirken findes nogle smukke kalkmalerier udført 1500-1520 af Liljemesteren.

245. Hovedgården Krogsgård
Krogsgård, en af egnens vigtigste hovedgårde, kendes fra skriftlige kilder siden 1371. På Krogsgård opdrættedes stude til videresalg. På Wentzel Rotkierches tid var gården omgivet af voldgrave. I 1792 blev bøndergodset solgt fra og hovedgårdsmarken udstykket. Den nuværende hovedbygning er opført i Bedre Byggeskiksstil i 1934.

246. Tjæreborgs forhistorie
Tjæreborg stammer fra vikingetiden (700-1000). Der er da også udgravet omfattende spor fra denne periode, men selve landsbyen har rødder til tiden omkring Kristi fødsel, og før denne tid var Tjæreborg i ældre jernalder og bronzealder beboet af rige bondefamilier, høvdingeslægter, hvis rigdom stammede fra de gode græsningsmuligheder for husdyrene.

247. Tjæreborgs nyere historie
Tjæreborg består af to enklaver: Sønderby og Østerby, hvor bebyggelsesstrukturen fra tidlig middelalder fortsat eksisterer. Handelen var koncentreret omkring Vadehavsladepladsen ved Roborghus med blandt andet udskibning af tørv til Fanø, Norge og Hamburg. Med jernbanens anlæggelse 1874 flyttede handelen og kroen fra Roborg op til banen, og stationsbyudviklingen tog fart.

248. Christian IV's redningsmand
"En hest! En hest! Mit kongerige for en hest!" - ifølge Shakespeare udråbt af Richard III i 1485, da hans hest blev dræbt i slaget ved Bosworth. På Krogsgård boede en af deltagerne i et dansk sidestykke til historien, Wentzel Rothkirch, som reddede Christian IV i slaget ved Lutter am Barenberg i 1626.

249. Tjæreborg Kirke
Tjæreborg Kirke er opført i romansk stil af granitkvadre og tufsten i 1100-tallet. Tårnet og våbenhuset er senere tilføjelser i sengotisk stil. Træloftet er bemalet med de tolv apostle. Et marmor- og sandstensepitafium over Wentzel Rothkierck (1597-1655) med hustruer hænger i skibet. Foran står et unikt smedejernsgitter med enestående udsmykninger.

250. Nybrogård ved vadestedet
Spøttrupgård blev udstykket fra Sneumgård i 1797, men nedbrændte i 1801, hvorefter Nybrogård blev rejst på tomten. Den smukke, stråtægte gård er nu fredet. Bag gården fører en hulvej ned til Sneum Å, hvor der indtil 1823 var bro mod Tømmerby. Broen forsvandt ved en stormflod.

251. Sneumgård
I 1609 nedlagde herremanden Frederik Munk til Krogsgård en hel landsby, Sneum, og oprettede i stedet hovedgården Sneumgård. Her var opdrætning af stude til afsætning på markederne mod syd. I 1700-tallet havde gården ca. 200 køer og eget mejeri. Den eksisterende hovedbygning stammer fra 1882.

252. Sneum Kirke
Ved bredden af Sneum Å rejser Sneum Kirke sig i landskabet. Kirken ligger på et lille næs, få kilometer fra Vadehavet. Sneum Sogn nævnes første gang i 1292, og kirken er opført i romansk stil i tufsten iblandet tegl på en granitsokkel. Kirken har tidligere hørt under Sneumgård.

253. Tømmerby ved Sneum Å
Tømmerby er en typisk marsklandsby med gårde langs begge sider af en langstrakt bygade. Fra Tømmerby findes et vejforløb mod Sneum Å til landsbyens ladeplads og Nybrogård. Fra luften ses i kornmarkerne spor efter en vikingetidsbebyggelse, så landsbyen har haft samme beliggenhed i mere end 1000 år.

254. Terpager
En samling gårde og huse langs vejen udgør den lille landsby Terpager. I 1606 hed landsbyen Therp Agger, som betyder marken med udflytterbebyggelsen. Ved Terpager Bæk er der fundet keramik og spor efter en boplads fra ældre jernalder (500 f.Kr.-200 e.Kr.). Fra 1578 til ca. 1638 lå her en hovedgård.

255. Kultur i Bramming
Bramming er uløseligt bundet sammen med jernbanens historie. Forbindelsen mellem Esbjerg og Kolding og fra Grindsted til Ribe udgjorde grundlaget for den voksende handel. Stationsbyen Bramming har stadig et livligt handelsliv, og byens historie beskrives på det lokale museum.

Tilbage til indhold