FLUGT museum
Den tidligere flygtningelejrs to oprindelige hospitalslænger har fået følgeskab af en nytegnet tilbygning (Bjarke Ingels Group BIG), der forbinder de tre dele til ét stort museum. Tilbygningen er lavet i stål og kan derfor udadtil synes lukket. På den måde illustrerer facaden den lukkethed, som lejren var forbundet med. Den var indhegnet med pigtråd, og det var strengt forbudt for flygtningene inde i lejren at have noget med danskerne at gøre.
I den ene af hospitalslængerne fortælles historier om flygtninge. Historierne fortælles gennem personlige beretninger og det belyses hvad der gjorde disse mennesker til flygtninge. Gennem historier fra blandt andet Tyskland, Ungarn, Vietnam, Afghanistan og Syrien gør udstillingen tal til mennesker, og formidler de universelle erfaringer, tanker og følelser, der knytter sig til det at være et menneske på flugt.
I forbindelse med udstillingen er den udleverede audioguide en nødvendighed. Formidlingssystemet fungerer godt. Man peger på et af de mærker der ses ved de udstillede genstande, og en stemme fortæller om hvad det er man ser.
I den anden hospitalslænge fortælles om lejren. Der fortælles via udstillede genstande, modeller og tekst. I et rum der kunne være lejrens gamle biograf, vises filmklip fra livet som det udspillede sig i lejren.
I samme bygning finder man en café der har bæredygtighed og økologi i fokus.
I slutningen af Anden Verdenskrig ankom mere end 250.000 tyskere til det besatte Danmark efter en dramatisk og voldsom flugt. Den Røde Hærs angreb på Nazityskland i krigens sidste måneder gik i høj grad ud over civilbefolkningen og fordrev millioner af tyskere fra deres hjem. I 1945 blev Danmarks største flygtningelejr etableret i Aal Plantage i Oksbøl. Den husede 35.000 flygtninge, da den var størst.
Da lejren var både opsamlings- og gennemgangslejr, har mindst 85.000 mennesker stiftet bekendtskab med lejren. En del tog deres første åndedrag bag pigtråden i lejren og mange foretog deres sidste.
Der er ikke bevaret mange af lejrens bygninger, men gadenettet er bevaret. Via ovenstående link kan man se det kæmpestore område som det ser ud i dag, og man kan se hvordan det så ud dengang.
Som museumsgæst kan man gå tur i lejren. Der er en rute på omkring 6,5 Km. der har mulighed for en afkortning så turen bliver på lidt over den halve distance. Ved at anvende audioguiden, kan man gå tur på de samme gader/stier som dengang og man kan høre lyde som de kunne have lydt da lejren var beboet. Lydkulissen er lavet så godt at man flere gange vender sig for at se den hest der traver bag en, eller for at se det motorkøretøj der snart vil passere en. På udvalgte steder er der lavet markeringer af funktionen der var på lokationen dengang. Det kan være en biograf, en skole eller et værksted. Samtidig fortæller audioguiden om stedet og stedets funktion via skuespillerstemmer der udfører relevante dialoger eller monologer.
I umiddelbar nærhed af museet, finder man flygtningekirkegården.
Flugten foregik om vinteren i bidende kulde, for mange til fods under traumatiske og voldsomme forhold. Da de tyske flygtninge ankom til Danmark, var de dybt mærkede af den hårde flugt. Som konsekvens af flugten og sygdomme var dødstallet i den efterfølgende tid højt. Lejrens døde blev begravet på Flygtningekirkegården, hvor vedligeholdelsen i dag varetages af Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge.
FLUGT – Refugee Museum of Denmark
Præstegårdsvej 21, 6840 Oksbøl
Besøg museets hjemmeside for oplysninger om priser og åbningstider.
Besøg Cafeen "FLUGT Café"
Et besøg på museet kan anbefales. Den nybyggede modtagesektion er næsten et besøg værd i sig selv. Udstillingerne i de tidligere hospitalsfløje fortæller lidt om lejren og en hel del om flygtningeproblematikker. Ved besøget i lejrområdet kommer de udleverede audioguider til sin ret. Der er ikke meget at se men med lydene kan fantasien sættes i sving. Sæt omkring 2-3 timer af til et besøg og hvis lejrområdet udforskes og kirkegården besøges så afsæt 4 timer.
Lidt om flygtninge og om lejren
At fortælle hele historien om lejren, flygtninge og flygtningeproblematikker på en side er selvfølgelig ikke muligt.
Siden skal ses som et forsøg på at give baggrund for noget af den historie man ser folde sig ud ved et besøg på museet. Museet kan heller ikke fortælle hele historien, men kan vise tingene, og kan sætte tanker og diskussioner i gang, som kan bruges eksempelvis i en skoleklasses emnearbejde.
Dette er den meget korte version af historien om flygtninge og om lejren - en lidt mere uddybende version kan ses her.
Hvornår er man flygtning?
Det er man når man opfylder FN's definition på en flygtning. Ser man tilbage på de mennesker der beboede lejren, opfyldte de definitionen på flygtninge, og blev da også kaldt flygtninge, men ser man på hvordan deres sager blev behandlet så blev de nok nogenlunde behandlet som vi i dag behandler afviste asylansøgere der ikke umiddelbart kan hjemsendes.
Ophold i lejre og forsynet med alle nødvendigheder. Man var omgivet af pigtråd og havde ikke tilladelse til at forlade lejren, i modsætning til lejre i dag hvor lejre må forlades i dagtimerne.
At flygtningene dengang blev samlet i lejre og nægtet adgang til det omgivende samfund, var begrundet i at alle flygtninge skulle tilbage til det land de kom fra når forholdene var til det. Dette var der bred enighed om, og der var også enighed om at flygtningene skulle behandles så godt som det var muligt under de givne omstændigheder, og blandt andet gennem oplysning og uddannelse skulle gives muligheder for at deltage i opbygningen af et demokratisk samfund når de kom tilbage.
Der er en særlig problemstilling i dag. Mange der kommer til landet er flygtet fra forhold de finder uacceptable. Mange kommer med en kultur og en tro der skaber problemer. En del ønsker paradoksalt nok at skabe de samme forhold i Danmark som i det land de flygtede fra. En del ønsker ikke at integrere sig i det samfund de er ankommet til. Selv efterkommere ønsker det ikke. Mange foragter den vestlige kultur og forsøger at bekæmpe den. Nogle vælger et liv i kriminelle bander - andre er så store modstandere af den vestlige kultur og levevis, at de er villige til at dræbe og eventuelt dø i forsøget. Disse sidste er heldigvis et meget lille fåtal. Der findes mange der mener at et lands retssystem skal baseres på religion, men heldigvis kommer de fleste tilflyttere med intentionen om at blive en aktiv og berigende del af et demokratisk samfund.
Et besøg på museet kan være med til at give kendskab til det liv som flygtningene levede i lejren 1945-49, og skabe forståelse for det liv som en flygtning kan have i dag.
Den ene del af museet fortæller den historiske del om lejren i perioden 1945-49 hvor folk på flugt fik ophold.
Den anden del fortæller om flygtninge i nyere tid og om begrebet flugt.
Man må ikke sammenblande de to ting selvom begrebet flugt indgår i begge.
Der er nogle meget komplekse problemstillinger omkring flygtninge i dag, som det er nødvendigt vi får belyst og løst.
Hvis ikke, så har vi meget store problemer der forstørres mange gange, om ikke så mange år, når klimaproblemer har skabt store strømme af klimaflygtninge. Vi kan så se interessante tider i møde - som i den kinesiske forbandelset: “Må du leve i interessante tider”.
Flygtninge 1945
Den største del af flygtningestrømmen kom fra de østlige områder i tyskland
Den 12/13 januar 1945, indledte Den Røde Hær en voldsom offensiv mod de tyske østgrænser. Den 26. januar 1945 blev de sidste landforbindelser fra Østprøjsen mod vesten afskåret. Østersøen var nu eneste mulige flugtvej.
Den tilbageværende civile tyske befolkning var skræmt ved udsigten til at falde i hænderne på de fremrykkende sovjetiske styrker.
Vinteren 44/45 var med temperaturer ned til minus 20 grader, men kulden var nok ikke det flygtningene frygtede mest. Kvinderne frygtede den korte sætning "Frau komm!", sagt af en russisk soldat. Flygtningekaravanerne bevægede sig kun med en hastighed på få kilometer/time, og de fremrykkende russere bevægede sig hurtigere. Da de fleste tyske mænd var ved fronten, var den største del af flygtningene kvinder og børn. Mindst en million tyske kvinder blev under russernes fremfærd voldtaget. Hvis de nægtede eller gjorde modstand blev de ofte skudt. Cirka hver tiende døde efter voldtægten - enten fordi de blev skudt eller fordi de fik store skader eller begik selvmord. Nogle blev voldtaget af mange og en voldtægt kunne stå på i mange timer. Russerne skelnede ikke mellem kvinder og børn - også børn blev udsat for voldtægt.
Russerne berøvede også flygtningene deres ejendele. Men russerne stjæler mere end tyskernes ejendele. I hemmelighed har Stalin beordret indfangningen af tyske civile til at genopbygge Sovjetunionen. På den måde skal de afdrage Tysklands krigsgæld. Eftersom de fleste tyske mænd er ved fronten, anbringes tusinder af unge kvinder i kreaturvogne og ender som tvangsarbejdere i sibiriske fabrikker.
Lige så grusomt tyskerne havde opført sig i Rusland, lige så umenneskeligt opførte russerne sig i Tyskland.
Selv ikke når flygtningene havde nået en havneby og havde fået skibslejlighed kunne de vide sig sikre.
Ved sænkningen af 5 skibe med flygtninge omkom omkring 25.000 mennesker - hovedsagelig flygtninge. De 3 af skibene blev sænket af russiske ubåde og 2 blev sænket af de allierede styrker.
Lejrene
Fra den 12. februar kunne man se tyske flygtninge i Danmark. De kom med tog op gennem Sønderjylland. Flygtningestrømmen tog til, da der også kom flygtninge fra især østområderne og i maj 1945 befandt der sig omkring 540.000 tyskere her i landet.
Omkring 250.000 var tyske soldater og hertil kom omkring 50.000 sårede soldater der var ført til landet for behandling, pleje og rekreation og herudover var der omkring 25.000 ikke-tyske flygtninge.
Af de omkring 540.000 tyskere var de 240.000 tyske civile flygtninge. De civile flygtninge ankom over en forholdsvis kort periode og for at skaffe indkvartering, beslaglagde de tyske myndigheder bygninger som skoler, hoteller og forsamlingshuse.
Efter Danmarks befrielse den 5. maj 1945, meddelte den allierede overkommando at de omkring 240.000 tyske flygtninge på grund af kaos i Tyskland, foreløbig skulle blive i Danmark.
Forholdene for de tyske flygtninge var kaotiske efter befrielsen, og de danske myndigheder havde først midt i maj måned et overblik over antallet af flygtninge, antallet af indkvarteringssteder, eller hvordan sundhedstilstanden blandt flygtningene så ud.
I oktober 1945 var flygtningene samlet i 465 forlægninger, som i 1946 var bragt ned til ca. 100 forlægninger. Den 15. august 1946 var antallet af de tyske flygtninge blevet gjort op til 196.518. Efterhånden som de blev hjemsendt, blev behovet for mange lejre mindre og den 15. oktober 1947 var der kun 10 lejre tilbage i Danmark.
I alle lejrene var der en dansk lejrchef. Men den interne "ledelse" af lejren blev i høj grad varetaget af tyskerne selv.
I løbet af relativt kort tid blev der oprettet kontrolinstanser fra dansk side, og der blev gennemført inspektioner af lejrene, bl.a. de medicinske forhold, sundhedssituationen, forplejningssituationen etc. Utvivlsomt bidrog disse inspektioner til at bedre forholdene for de flygtende. Forplejningen var indledningsvis ikke den bedste (men dog bedre end i Tyskland), men dette forhold bedredes efterhånden. Der var specielle rationer til småbørn, syge, hårdtarbejdende etc.
Oksbøllejren
1929 oprettede hæren en artilleri-øvelsesplads på Kallesmærsk Hede mellem Blåvand og Vejers ved Jyllands vestkyst. Udover selve området, hvor Oksbøllejren blev etableret, opkøbte og lejede staten store dele af Kallesmærsk Hede, arealer nord og nordvest for Mosevrå Kirke samt arealer mellem Ål og Vrøgum Klitplantager, delvis ved ekspropriation. I 1932 udgjorde arealet i alt 2.600 ha
Da Danmark i april 1940 blev besat af tropper fra den tyske værnemagt, opnåede øvelsespladsen hurtig besætternes interesse. Lejren blev nu uddannelseslejr for tyske soldater under navnet ”Truppenübungsplatz Oxböl” og blev overvejende brugt til uddannelse af østfrontssoldater. I 1941 udvidede den tyske værnemagt lejren kraftigt med den såkaldte Nordlejr, der blev lagt til den allerede eksisterende Sydlejr og der opstod en stor værnemagtlejr med en komplet infrastruktur, med sygestuer, forvaltning, køkken, forplejningsafdeling, kaserne, hestestalde og meget andet. I slutningen af krigen blev tropperne efterhånden sendt til værnemagtens fronter.
I maj 1945, hvor de tyske soldater forlod lejren, var der indkvarteret 9-10.000 tyske flygtninge. Selvom soldaterne havde forladt lejren var der ikke med de daværende bygninger og infrastruktur plads til de mange flygtninge der ankom indtil antallet toppede, så lejren blev løbende udbygget med nye bygninger og faciliteter.
Dagligliv i lejren
Reelt var lejren en storby med alle de funktioner en storby havde og har. Indbyggerne kunne frit bevæge sig i lejren, men skulle blive indenfor de ca. 10 kilometer pigtråd der omgav lejren.
Selvom lejrens indbyggere var afskåret fra det omliggende samfund, havde lejren stor indflydelse i området, idet forsyningerne til lejren fortrinsvis kom fra lokalområdet.
Administration
Lejren var dansk ledet og var underlagt Statens civile Luftværn. Der var en administrativ stab på 29 personer og herudover til disposition for kommandanten, en bevogtningsstyrke på ca. 400 befalingsmænd og menige, en politiafdeling på ca. 40 mand og en CBU-afdeling på ca. 40 befalingsmænd og menige. Da det ikke er muligt for 29 personer at administrere 35.000, lod man i princippet lejren administrere sig selv med dansk overopsyn.
Der blev nedsat et byråd på 28 medlemmer. Medlemmerne blev valgt af indbyggerne, men kandidaterne skulle være ikke-nazister, hvilket var svært for danskerne at kontrollere, men her stolede man på at tyskerne selv kunne.
Indkvartering
Indkvarteringen skete primært i de ca. 210 mandskabsbarakker og de ca. 70 hestestalde som værnemagten havde anvendt.
Sengekapaciteten udvidedes i takt med at behovet opstod, og omkring jul 1945 var der tilkommet yderligere 20.000 sengepladser.
Det siger sig selv at ikke alle steder og alle tider var lige gode. Boligtypen og hvor man var placeret i bygningen betød noget. Om det var i tider med overbelægning eller ikke, betød noget. Om der var vand og toilet betød noget. Om det var sommer eller vinter betød noget. I spørgsmålet om hvordan det oplevedes betød det sikkert også noget hvilke vilkår man kom fra og hvilke levevilkår man var vant til - og især betød alder nok også noget. Børn opfattede nok opholdet forskelligt fra hvordan de voksne opfattede det.
Forplejning
De allierede styrkers hovedkvarter (SHAEF) gav oprindelig ordre til at kalorieantallet pr. flygtning ikke måtte overstige 1.800 kalorier. Dette fandt de danske myndigheder for lavt og satte i et kostreglement af 24.5.1945, kalorieantallet til 2.000 kalorier pr. dag. Da man erkendte at opholdet kunne blive af længere varighed fastsatte sundhedsstyrelsen 17.1.1946, en kostplan der foreskrev 2.500 kalorier pr. dag.
Ved inspektioner fandt man ud af de nye rationer ikke udnyttedes fuldtud, og 22.6.1946 greb Kjærbøl ind med et cirkulære der angav at fødevarespild skulle undgås og at der eventuelt skulle ske en tilpasning af visse fødevarer som ikke var populære.
I Oksbøllejren fastsatte lejrintendanten i samråd med den danske lejrlæge doktor Krarup, og tyske repræsentanter for ernæringsudvalget en normalportion til at indeholde 2.270 kalorier. Hertil kunne der ydes et tilskud på indtil 500 kalorier og særforplejning.
Maden var tilstrækkelig og den var sundhedsmæssigt i orden. Men spændende var den ikke, og lejrledelsen var helt klar over dette. Flygtningene fik mulighed for at anlægge små urtehaver, og lejrledelsen udleverede frø.
Det var en ringe trøst for lejrens beboere at indbyggerne i de mest sønderbombede byer i hjemlandet i perioder skulle klare sig med rationer helt ned til 700 kalorier om dagen.
Arbejde
Der var indført arbejdspligt som omfattede alle mænd mellem 14 og 65 år, og kvinder mellem 14 og 60 år. Undtaget var gravide eller kvinder med mange børn, krigsinvalider, uarbejdsdygtige eller personer med forsørgerpligt.
Lejren havde røgeri, salteri, systuer, gartneri, landbrug (på 3 nærliggende gårde), spinderi, strikkestue, koste- og børstenbinderi, kurvemageri, stramajsystue, halmfletteri, bogbinderi, instrumentmagerværksted, legetøjsfabrikation m.m.
Samtlige værksteder medvirkede ved produktion af artikler til almindeligt brug, eksempelvis skoleatlas, undervisningsmateriel, værktøj, motordele, barnevogne, senge, rullestole, piber, rokke, ligkister, kjoler, habitter, huer, tøfler og meget andet.
Alle materialer der overhovedet kunne genbruges, blev anvendt.
Flygtningeadministrationens kirketjeneste skaffede gennem kirkelige forbindelser i navnlig Schweiz, Sverige og USA, omkring 170 tons beklædningsgenstande, og flygtningeadministrationen supplerede dette gennem løbende indkøb, så hoveddepotet i København, kunne forsyne de enkelte lejre. I lejrene blev tøjet syet om på systuer eller af flygtningene selv. I Oksbøllejren suppleredes dette med beklædningsgenstande fra strikkestuen.
Udover den vigtige fremstilling af nødvendige produkter havde arbejdet en anden vigtig funktion - opretholdelse af den mentale sundhed. Selvom lejren var så stor at man kunne opholde sig længe i den uden at se pigtråden, ville isolationen sammen med lediggang kunne medføre "lejrkuller".